|
Hvis du ikke kan læse denne mail, så kan du læse nyhederne på Vejle Kunstmuseums nyhedsside
Nyhedsmail - Vejle Kunstmuseum - nr. 5, juni 2010
Nyt
|
 |
Kære %%contact.name%%
|

Carl Jensen (1887-1961)
Den store komposition. 1918
Olie på lærred. 188 x 225 cm
Vejle Kunstmuseum
|
TVSyd besøger Vejle Kunstmuseum
Tirsdag 29. juni kl. 19.30 begynder TVSyd kunstudsendelses-rækken "Sku' det være kunst?" - en række udsendelser, hvor der bliver givet god tid til at komme i dybden med en række kunst-værker, og hvor kyndige folk fortæller nogle af de gode historier. Udsendelsens vært Søren Vesterby starter med at besøge Vejle Kunstmuseum.
Her er det museumsinspektør Signe Jacobsen, der lægger for med at fortælle om den store furore ved Kunstnernes Efterårs-udstilling (KE) i 1918, hvor den moderne kunst brød igennem med brask og bram. Kunstnerne, der vises i udsendelsen, er især Carl Jensen og William Scharff.
De følgende tirsdage besøges andre kunstmuseer og kunstværker, i Vejen, Åbenrå, Esbjerg, Ribe og Horsens.
|
|
|
|
|

På det lille bord ligger puslebrik-
ker, hvor børn og barnlige sjæle
kan samle Richard Mortensens maleriekst til billedet
|
Puslerier på Vejle Kunstmuseum
Tag med et barn på ca. 5-10 år på Vejle Kunstmuseum - så kan du se på kunst, mens børnene pusler. For rundt om i salene på lave podier er der lagt puslebrikker, der svarer til malerier på væggene, men ikke alle skal lægges lige ud ad landevejen eller på samme måde.
F.eks. skal Michael Kviums akvareller i Utzonsalen samles på en anden måde, end de ses på væggen, hvor 24 akvareller er samlede i flere rammer. Puslespillet består derimod kun af 9 af akvarellerne, som børnene, efter de er samlede, kan prøve, om de kan genkende på væggen.
Men pas nu på: Børnene skal også have lov! Vi har nemlig lagt mærke til, at det lige så vel er de voksne på museet, der kaster sig over puslespillene, som børnene.
Så I ønskes alle godt pusleri på museet i sommer, både børn og barnlige sjæle!
|
|
|
|
|

Else Alfelt (1910-1974)
Titel ubekendt. Udateret
Olie på lærred. 103 x 100 cm
Vejle Kunstmuseum
|
Generation 1910
Generation 1910 var en særligt kunstnerisk frugtbar årgang. Vejle Kunstmuseum fejrer 100-året for fire kunstnere af årgang 1910, Else Alfelt, Ejler Bille, Egill Jacobsen og Richard Mortensen, med særudstillingen "Født i 1910".
Alle fire malere var blandt dem, der i årene op til 1945 blev samlet til den fornemme privatsamling, som Max og Inger Wørzner skabte, og som i 1995 fik sit varige hjem på Vejle Kunstmuseum. I disse tidlige år var alle fire kunstnere tilknyttet den strømning af abstrakt ekspressionisme, som i 1948 udmøntede sig i COBRA-bevægelsen. Men som det er tydeligt på udstillingen af kunstnernes senere, modne værker, udskilte Richard Mortensen sig herfra og tilknyttede sig det såkaldt 'konkrete maleri', hvor alle forestillende elementer undertrykkes for en rendyrkelse af farvernes og formernes eget abstrakte liv.
|
|
|
Et link til hjemmesiden
|
|
Med ønsket om en god sommer!
Med venlig hilsen
Vejle Kunstmuseum
|
|
Vejle Kunstmuseum - Flegborg 16-18 - DK-7100 Vejle
Telefon +45 7572 3199 - Fax +45 7572 3135
Email: vkmus@vejle.dk - Web: www.vejlekunstmuseum.dk
|
Vi sender denne nyhedsmail ud til dig på følgende e-mail adresse - %%contact.mail%%
Hvis du ikke vil modtage nyhedsmailen på denne adresse så kan du afmelde dig her
|